hsl_corner01.gifhsl_corner02.gif
Orbicon
orbicon_top_nyhedsbrev_vand.jpg

Kære {navn}

Vandrammedirektivet - Basisanalysen Del II
Det kan blive rigtigt svært at nå de nuværende målsætninger for vandområderne inden 2015, viser amternes nye risikoanalyse. De endelige miljømål for 2015 er endnu ikke fastlagt, og analysen fokuserer derfor primært på at identificere de nødvendige indsatsområder, hvor vandmiljøet skal forbedres eller undersøges. Da miljømålene skal nås, haster det med at komme i gang med indsatsen.

Risiko for manglende målopfyldelse
Ifølge vandrammedirektivet skal vandforekomsterne senest i december 2015 være i ”god økologisk tilstand” for overfladevand og ”god kvantitativ og kvalitativ tilstand” for grundvand. Denne tilstand er dog endnu ikke fastlagt, hvorfor risikovurderingen har taget udgangspunkt i målsætningerne i de gældende regionplaner.

 % i risikoGrundvands­magasiner
[%antal]
Vandløb1 [%km]Søer1
[%antal]
Kyst­vande1 [%ha]
HUR832 82 71 100
Vestsjællands Amt76 sand og kalk mag.
31 sekundære mag.3
 75 73 100
Storstrøms Amt80 primære og
100 sekundære mag.3
 99 67 100
Fyns Amt32 pga kvant. tilstand
54 pga kvalit. tilstand3
 96 93 100
Nordjyllands Amt30 øvre mag.
56 nedre mag.3
 59 77 100
Viborg AmtOpgjort på kort, ikke antal3 90 6 100
Århus Amt<1 pga kvant. tilstand
36 pga kvalit. tilstand3
 35 92 100
Ringkøbing Amt20 pga kvant. tilstand
36 pga kvalit. tilstand
 60 74 100
Vejle Amt11 pga kvant. tilstand
29 pga kvalit. tilstand3
 83 100 100
Ribe Amt603 42 58 100
Sønderjyllands Amt353 81 71 100
Bornholms Regions­kommune20 pga kvant. tilstand
80 pga kvalit. tilstand
 30 47 96
Alle  69 75 99,03

1) Tony Christensen, Miljøstyrelsen, IDA møde 4. maj 2006 Implementering af Vandrammedirektivet 2) Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 3) De respektive amters hjemmesider.

Orbicon har samlet resultatet af amternes risikoanalyse i den viste tabel. Som det ses, viser analysen, at alle kystvande, størstedelen af grundvandsforekomsterne samt en stor del af vandløbene og søerne er i risiko for ikke at opfylde de gældende regionplanmålsætninger i 2015.

Årsager
Alle kystvande er i risiko for ikke at opfylde den gældende målsætning i 2015. Det er især udledning og tilførslen af kvælstof fra tilstødende farvande samt udledningen af miljøfremmede stoffer, der er årsagen til den ringe miljøtilstand.

Mange grundvandsforekomster er i risiko for ikke at opfylde god kvantitativ og kvalitativ tilstand inden 2015. På Sjælland skyldes det især vandindvindingen og i hele landet at grundvandets tilstand er truet af nikkel, pesticider og klorerede opløsningsmidler.

For vandløbene gælder, at 30 til 99 procent er i risiko for ikke at opfylde regionplanmålsætningerne inden 2015, og for søer er det mellem 6 og 100 procent. Ses der nærmere på vandløbene, skyldes det primært regulering, udledning af spildevand og vandindvinding. For søerne skyldes det påvirkning af næringsstoffer (også intern belastning).

Den store variation mellem amterne skyldes hovedsageligt forskellige opgørelsesmetoder. Interkalibreringen af miljømål foregår i EU-regi og skal afsluttes ultimo 2006. De endelige miljømål for vandområdernes tilstand vil derfor først blive fastlagt i forbindelse med vandplanen i 2009.

Den danske procedure fremover
Staten har ansvaret for at udarbejde vandplan og indsatsprogram til december 2009. Kommunerne skal udarbejde en handleplan til december 2010 i henhold til vandplanens indsatsprogram, der beskriver kommunens påtænkte indsatser.

Den danske procedure omkring vandplaner indeholder en idéfase i 2007 og 6-årige kommunale handleplaner i 2010. Idéfasen er vigtig, da den giver kommuner, regioner, borgere og organisationer mulighed for at komme med indspil til den statslige planlægning. Med andre ord: Her er det muligt at gøre sin indflydelse gældende inden planfasen.

Orbicon tilbyder samarbejde på flere fronter
Vi vil i samarbejde med Miljøcentrene og kommunerne fokusere på, at der udarbejdes helhedsorienterede vandplaner – det kan der både drages økonomiske og miljømæssige fordele af. Med vores nye kompetencer indenfor miljøøkonomi, kommunikationsplanlægning, landdistriktsudvikling og planlægning kommer vi hele vejen rundt om problemstillingen og kan derfor fokusere indsatsen. I og med at flere amter har givet udtryk for, at komplicerede modelopstillinger på vanddistriktsniveau ikke er realistiske på grund af tidsperspektivet og manglende data, bør der også satses på simple, forståelsesorienterede modeller.

Godt miljø til overskuelige omkostninger
I Orbicon vil vi anvende vores erfaringer fra projekter med overfladevand og grundvand til at fokusere på konkrete muligheder i handleplanerne. Vi kan være med til at sikre de bedste og mest miljøøkonomiske tiltag, som opfylder de politiske visioner og mål for vandområderne. Og det behøver ikke at blive så dyrt. Fyns Amt har for Odense Å oplandet beregnet, at det vil koste 200-300 millioner kr. at gennemføre de nødvendige indsatser for, at alle vandforekomster kommer til at opfylde kravet om god  tilstand i 2015. Heraf udgør kun ca. 60 millioner kr. tiltag, som ikke i forvejen er iværksat - f.eks. i forbindelse med spildevandshåndteringen (Harly Bundgaard, IDA møde den 4/5/2006 om Vandrammedirektivet – resultater fra den danske risikoanalyse). Alt i alt vil investeringen kun svare til få tusinde kr. pr. indbygger – en lille omkostning i forhold til afgifter og gebyrer på vand i øvrigt.

Miljø og natur 
Nr. 2 - 29. maj 2006

Kontaktpersoner

Generel info:
Preben Boock
pb@orbicon.dk
Hanne Møller Jensen
hmje@orbicon.dk

Vandløb og søer:
Gunnar Jensen
gpj@orbicon.dk
Flemming Madsen
fnm@orbicon.dk

Kystvande:
Jan Nicolaisen
jnc@orbicon.dk

Vådområder:
Birte Hansen
bh@orbicon.dk
Henrik Vest Sørensen
hvs@orbicon.dk

Grundvand:
Anne Steensen Blicher
asb@orbicon.dk
Henrik Olesen
ho@orbicon.dk

Miljøøkonomi:
Carsten Schwensen
csc@orbicon.dk

Borgerinddragelse:
Søren Gabriel
sga@orbicon.dk

Landdistriktsudvikling:
Morten Kvistgaard
mvk@orbicon.dk
Heidi Skov Andersen
hsa@orbicon.dk

Tidsramme
2006: Risikovurdering (Amter)
2007: Idéfase (Kommuner, regioner, borgere og NGO’er)
2009: Vandplan og indsatsprogram (Staten) 2010: Kommunernes handleplan
2015: Målene skal opfyldes

Natur_2.jpg
Navneskifte
Den 1. maj skiftede vi navn fra Hedeselskabet Miljø og Energi til Orbicon. Læs mere om hvorfor vi har fået et nyt navn her.
Natur_1.jpg

Flere nyhedsbreve
Dette er vores 10. nyhedsbrev om vandrammedirektivet - til dig der gerne vil være opdateret inden for området. Dette nyhedsbrev omhandler resultaterne af basisanalysens risikovurdering. Du kan tilmelde dig nogle af vores andre nyhedsbreve på www.orbicon.dk/nyhedsbrev

310 streg

Udgivet af Orbicon Orbicon bullet Ringstedvej 20 Orbicon bullet 4000 Roskilde

Hvis du ikke længere ønsker at modtage dette nyhedsbrev, kan du framelde dig her.

hsl_corner04.gifhsl_corner03.gif