Tid til større ansvarEfter i flere år at have arbejdet som butiksassistent besluttede Lise-Lotte at det var tid til nye udfordringer. Hun besluttede at læse til økonomiassistent og det første job efter endt uddannelse var i Orbicon. Her blev hun kontaktet gennem AF’s jobbank af afdelingschefen, hvilket hurtigt blev til en ansættelse. Hun startede i det samme job som hun har nu, men ansvaret er steget efterhånden som afdelingen i Ålborg er vokset. Et ansvar Lise-Lotte trives med. Hendes kollegaer ynder at kalde Lise-Lotte for ”vores mor”, i den mest positive betydning af ordet. Alsidigheden er det bedste Lise-Lotte har et meget alsidigt job, der spænder over et stort ansvarsområde. Hun er ansat i Orbicon | Leif Hansen i Ålborg. Her sørger hun for, at ”huset” er velsmurt og stemningen i top. Lise-Lotte varetager både bogholderiet, receptionen og jobbet som sekretær for Forsynings- og anlægsteknik samt Natur og plan i Aalborg. Adspurgt om hvad det bedste er ved jobbet, svarer hun ”at der ikke er to dage der er ens”. Efter en lille tænkepause, siger hun, at det vigtigste er arbejdsopgaverne og det der gør hende rigtig glad, er når hun formår at udvikle arbejdsopgaverne til glæde, gavn og deling blandt kollegaerne. I jobbet er der brug for en del vidensdeling, da Orbicon | Leif Hansen har afdelinger fordelt over landet, hvilket giver lidt rejseaktivitet for Lise-Lotte. Fx ved de kvartalsvise møder med de andre bogholdere fra resten af landets afdelinger, som Lise-Lotte deltager i. | ![]()
|
| ||||||||||||||||



