Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
1x1.gif
Kunder
Ydelser
Om os
Nyheder
Publikationer
Referencer
Job
Emneord

Veje

Vi tager hånd om myndighedsgodkendelser og miljøforhold ved vejprojekter

Vejprojekter kræver en omfattende myndighedsbehandling, og vi varetager gerne opgaven med at sikre de myndighedsgodkendelser, der skal til, før projektet kan udbydes.

Samtlige vejprojekter, der realiseres med det offentlige som bygherre, er underlagt ekspropriations-lovgivningen, og for at ekspropriationerne kan gennemføres, skal en række myndighedsgodkendel-ser være indhentet, inden indgrebet på den enkeltes ejendom fastlægges.

Myndighedsbehandling
Myndighedsbehandlingen omfatter typisk:

  • Lokalplangodkendelse
  • Udledningstilladelser
  • Dispensation for indgreb i beskyttede naturtyper
  • Dispensation for indgreb i beskyttede vandløb
  • Godkendelse af ændringer i bestående afvandingsforhold, herunder dræn, rørledninger, grøfter og åbne vandløb

Vi har mange års erfaring i at foretage de nødvendige undersøgelser og indhente godkendelserne.

Ved større vejprojekter er der krav om, at der gennemføres en miljøvurdering af myndighedernes planer for udbygning af infrastrukturen. Der udføres en VVM-screening for det konkrete projekt som afgør, hvorvidt der skal udarbejdes en egentlig VVM-redegørelse.

Detailprojektering af vejbyggeriet
Så snart myndighedsbehandlingen er på plads, kan den egentlige udarbejdelse af detailprojektet for vejbyggeriet påbegyndes.

Vi udarbejder projektet i henhold til de krav, der er stillet i danske standarder, Vejdirektoratets vejregler, gældende lovgivning, eventuelle lokale bestemmelser og efter de krav som myndighederne har stillet. Desuden har vi fokus på de krav til kvalitetssikring, grænsefladekontrol og ikke mindst koordinering med øvrige fagdiscipliner, som en kompleks opgaveløsning kræver.

Projektet omfatter blandt andet udarbejdelse af følgende materiale:

  • Afvandingsplaner med ledninger, brønde og bygværker
  • Detailplaner for regnvandsbassiner
  • Detailtegninger af faunapassager, bygværker, pumpestationer mv.
  • Afsætningsdata
  • Hydraulisk dokumentation af afvandingssystemets kapacitet
  • Beskrivende udbudsdokumenter

Løsninger tilpasset omgivelserne

Vi bidrager til at designe vejens forløb, de omkringliggende regnvandsbassiner - eksempelvis åbne bassiner, der ligner søer - beplantning, broer og vejudstyr som et samlet element, der er tilpasset omgivelserne. Herved kan vi reducere virkningerne af det betydelige indgreb, vejen medfører, således at eksisterende elementer i omgivelserne kan fremhæves og åbnes for en større del af befolkningen, ikke blot brugeren af vejen.

Flere større vejprojekter
En overvejende del af vort erfaringsgrundlag er indhentet ved opgaver for Vejdirektoratets Anlægs-område og omfatter deltagelse i de fleste af faserne i eksempelvis et motorvejsprojekt. Vi har dog også opnået et betydeligt erfaringsgrundlag gennem løsning af en række opgaver for amterne.

Vi samarbejder med andre rådgivere, eksempelvis på udbygningen af Motorring 3 i København, ligesom vi har udarbejdet afvandingsprojektet for motortrafikvejen Ris-Ølholm i totalentreprise for vejkonsortiet VEJCON med Vejdirektoratet som bygherre. På denne måde komplementerer vi vores indsats på områder, hvor vi ikke er i besiddelse af de nødvendige kompetencer.
Publikationer
21-03-2011
Den by, I gerne vil have
- integreret byudvikling og planlægning

11-01-2011
Cykelstier er grønne og gode
Men kun hvis de er projekteret rigtigt

01-12-2005
En motorvej er mere end jord og beton!
Om udvidelsen af Motorring 3 fra 4 til 6 spor over en strækning på godt 15 kilometer


Læs flere relevante
Kontaktperson

Flemming Berg
Teamleder
24 21 30 41
berg@orbicon.dk














Emneord
Myndighedskontakt | VVM | Miljøgodkendelser | Infrastruktur
Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif